odense universitetshospital medicinske IT

Når strømforsyning er livsvigtig

På et sygehus kan selv en kort afbrydelse af strømforsyningen påvirke en undersøgelse eller behandling, med fatale konsekvenser til følge. En pålidelig og driftsikker spændingsforsyning er derfor af vital betydning inden for det medicinske område. Hos Pro-Automatic leverer vi taveanlæg til medicinske IT-systemer, der specialbygges til det enkelte projekt.

Odense Universitetshospital havde brug for en sikker el-styringsløsning til deres nye operationsgange, et omfangsrigt projekt, der krævede 42 nye, speciallavede fordelingstavler. Projektet var ekstra udfordrende, da den nye standard IEC/EN 60364-7-710 netop var trådt i kraft i Danmark (Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6A, Elektriske Installationer, kap. 710). Og den daværende teknologi på det danske eltavle-marked kunne ikke imødekomme disse nye standarder, der skulle sikre en mere pålidelig og driftsikker strømforsyning til medicinske områder.


odense universitetshospital medicinske IT 1lille odense universitetshospital medicinske IT 2lille

 

Pro-Automatic tog udfordringen op og fik etableret et godt samarbejde med det tyske, multinationale selskab Siemens, der kunne levere den nødvendige softwareløsning. Som de første på det danske marked fik Pro-Automatic udviklet en unik fordelingstavle til de medicinske IT-systemer og satte dermed nye standarder på det danske marked inden for driftsikker strømforsyning til det medicinsk område. Projektet blev fuldt til dørs med installering og funktionstest samt undervisning af personale i betjening af de nye fordelingstavler.

Har du brug for mere information om tavleanlæg til medicinske IT-systemer?

Kontakt os for rådgivning