service og ombygning banner

Vi har et erfarent team af serviceteknikere med speciale i ombygning og udvidelse af eksisterende eltavler.

Når en eltavle skal ombygges eller udvides, kræver det en afbrydelse af strømforsyningen. Det kan betyde, at produktionen må sættes i stå, hvilket kan koste dyrt for virksomheden. Det er derfor vigtigt, at en eventuel ombygning gennemføres hurtigt og effektivt – uden fejl.

Hos Pro-Automatic har vi et serviceteam med stor erfaring i ombygning og udvidelse af alle typer eltavler, inklusive Cubic og Tabula samt udgåede typer, såsom Støbejernstavler, LK type 100/1000 og Domino.

For at sikre et effektivt forløb, planlægger vi ombygningen grundigt sammen med kunden. Afhængigt af opgaven vil planlægningen inkludere: minutiøs tidsplan, risikovurdering, opmåling af anlæggets komponenter og generalprøve.

Vores servicebil med mobilt værksted er pakket med alt nødvendigt værktøj, så vi er klar til at løse eventuelle uforudsete problemer med det samme under ombygningen.

Når ombygningen er gennemført, sørger vi altid for at opdatere al dokumentation.

Eftersyn og udskiftning af maksimalafbryder (hovedafbryder)

Vores teknikere har også stor erfaring i eftersyn af maksimalafbrydere. Et jævnligt eftersyn kan sikre en forlængelse af afbryderens levetid og forebygge utilsigtede udkoblinger.

Er der behov for at udskifte en ældre maksimalafbryder, har vi de nødvendige komponenter på lager og kan stå for planlægning og udførsel af en eventuel opgradering til en nyere afbryder.
Kontakt vores serviceafdeling på tlf. +45 75 39 11 00 og hør mere om, hvad vi kan tilbyde inden for ombygning og udvidelse af eltavler.

Læs også vores casehistorie:
Sydvestjysk Sygehus: Ombygning af ældre hovedtavle