DSC 2150 web

Den 3. maj 2021 har vi ansat Søren Kragh Sørensen (tv) som ny salgsingeniør.

Ansættelsen af Søren sker, fordi vi er inde i en positiv udvikling og ønsker at udvikle og styrke vores salgsteam.

Søren indleder sit arbejde hos Pro-Automatic med en grundig oplæring og vil i starten assistere Peder Pedersen (th) i Syd-, Midt- og Nordjylland.

På et spørgsmål om hvorfor Søren har valgt Pro-Automatic, svarer han:

"Jeg har fulgt Pro-Automatic i nogle år, har været på kurser hos dem – og har altid haft et godt indtryk af virksomheden.” Søren fortsætter: ”Jeg er meget optaget af at lave gode tekniske løsninger, videregive viden og få synergi ud af samarbejdet med vores kunder.”

Søren er 27 år og uddannet elektriker hos Alfred Jensen & Søn i Vejle. I 2017 gennemførte han el-installatør-uddannelsen på Erhvervsakademi Lillebælt Vejle. Efter endt uddannelse blev han ansat hos Kemp & Lauritzen i Vejle. De seneste 3 år har han arbejdet som el-rådgiver hos Søren Jensen A/S i Århus.

Peder Pedersen tiltræder, i samme proces, stillingen som salgschef med ansvar for konceptudvikling og innovation inden for salg og tilbudsgivning. Sammen med vores to højt kvalificerede salgsingeniører, Nis M. Thaysen som dækker Syd- og Sønderjylland og Fyn samt Grønland, og Palle Ritter som dækker Sjælland og Øerne, kan vi fortsat yde den høje service, som kunderne kender os for.

Om den nye sammensætning af kompetencer i salgsteamet siger direktør Michael Schrøder:

”Med Søren Kragh Sørensen som ny salgsingeniør, vores to erfarne salgsingeniører og Peder Pedersen som salgschef med ansvar for konceptudvikling og innovation inden for salg og tilbudsgivning, sikrer vi, at vi fortsat kan yde vore kunder den bedst tænkelige service og tekniske support”. Michael Schrøder fortsætter: ”Vi har forberedt os på en fremtid, hvor behovet for konceptudvikling og innovation tænkes ind i nye sammenhænge, for at imødekomme kundens fremtidige behov for sparring og rådgivning allerede i tilbudsfasen.”