PRO Automatic Sjaelland Salgsingenioer Web

Pro-Automatic søger en Salgsingeniør med erfaring i teknisk løsningssalg af el-tavler til vores kontor i København

Vi har travlt og behov for en ekstra salgsingeniør på Sjælland, så har du erfaring med teknisk løsningssalg af el-tavler til industrien, drives du af at være ude ved kunderne og trives du med at have frihed til at skabe resultater? Så har vi jobbet til dig.Vi har travlt og behov for en ekstra salgsingeniør på Sjælland, så har du erfaring med teknisk løsningssalg af el-tavler til industrien, drives du af at være ude ved kunderne og trives du med at have frihed til at skabe resultater? Så har vi jobbet til dig.

 

Stillingen :

Som salgsingeniør får du ansvaret for salg af Pro-Automatic's komplette program indenfor el-tavler.

Har du evner for virkelig at lytte til kunderne, og kan du opbygge langvarige og stærke relationer baseret på tillid, så har du den helt rigtige personlighed til at få succes i netop dette job.

Hos Pro-Automatic er "frihed under ansvar" ikke bare tomme ord. Vi stoler på dig og bakker dig 100% op med hjælpsomme kolleger og ikke mindst et meget stærkt teknisk supportteam som din højre hånd.

Jobbet handler primært om rådgivningsbaseret salg til eksisterende kunder, men vi forventer også, at du kan udvikle nye.

Afhængig af din erfaring, forventer vi, at du starter i vores interne afdeling i en periode, således du lærer vores systemer, kunder og arbejdsmetoder at kende, inden du overgår til den eksterne salgsfunktion.

 

Dine primære arbejdsopgaver er :

  • Planlægge og gennemføre salgsmøder baseret på solid rådgivning til eksisterende og nye kunder
  • Præsentere og forhandle projekttilbud
  • Følge op og sikre at der bliver taget hånd om alle spørgsmål
  • Bruge produktingeniørerne i din super stærke backoffice organisation til sparring

 

Kvalifikationer :

Du har en el-teknisk uddannelse på minimum elektriker / installatørniveau, og du er generelt stærk på det tekniske. Samtidig kan du lide at holde dig opdateret både i forhold til produkter og løsninger og til, hvad der sker på markedet. Du brænder for salgsarbejdet og det er i dialogen med kunderne, at du finder din største motivation.

Der er flere indgangsvinkler til jobbet, måske arbejder du internt og brænder for snart at komme ud og møde kunderne? eller også er du den erfarne eksterne sælger der ønsker at arbejde med at sælge fremtidens eltavler? vigtigst er det, at du har lysten til og brænder for salgsarbejdet og at det er i dialogen med kunderne, at du finder din største motivation.

Du har et stort drive samt lysten og kompetencerne til at bestride en salgsstilling, hvor din tekniske knowhow er nøglen, der skaber et effektivt salg og holdbare relationer til kunderne. Du kendetegnes ved at være resultatorienteret, tillidsvækkende og vedholdende, og du har en naturlig gennemslagskraft.

Du kommunikerer ubesværet på dansk og gerne engelsk i både skrift og tale. Du behersker IT på almindeligt brugerniveau.

 

Vi tilbyder :

Et spændende og selvstændigt job i en dynamisk virksomhed i vækst, hvor beslutningerne træffes hurtigt og effektivt. Vi vil have de bedste medarbejdere, og du vil derfor få supplerende uddannelse efter behov således, at opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau.

Der lægges vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed samtidig med, at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der lægges i øvrigt vægt på værdierne; fairness, ansvarlighed, pålidelighed og ikke mindst åbenhed og tillid.

 

Din nye afdeling :

Du bliver en del af vores afdeling i Albertslund, hvor et virkelig stærkt hold på 8 medarbejdere bestående af sælger, projektingeniører og serviceteknikere vil bakke dig op med dyb teknisk viden. Vi har travlt, men ikke så travlt, at vi ikke har tid til at hjælpe og sparre.

 

Virksomheden :

PRO-AUTOMATIC A/S er en moderne tavle-virksomhed med ca. 150 ansatte, der beskæftiger sig med procesautomatik og produktion af alle typer af el-tavler, fordelertavler, styretavler med relæteknik og PLC-styring.

PRO-AUTOMATIC A/S leverer både kundetilpassede løsninger, men udvikler også standardstyringer, hvor der stilles store krav til konkurrenceevnen både mht. teknologi og leveringssikkerhed. Vi er ofte involveret i opstarten og implementeringen af de færdige kontrol- og styretavler.

PRO-AUTOMATIC’s medarbejdere opdateres løbende med den nyeste viden inden for de enkelte fagområder. Vi arbejder mod at være så innovative som muligt. Dette gør os i stand til at levere nogle af de bedste produkter på markedet.

PRO-AUTOMATIC A/S produktion ligger i Holsted og råder i dag over et samlet produktionsareal på 9000 m2.

PRO-AUTOMATIC A/S har en salgs- engineering- og serviceafdeling i Albertslund for at tilbyde landsdækkende service og hurtigere responstid på Sjælland.

 

Ansøgning :

Hvis du er interesseret i stillingen, så send en e-mail med ansøgning og CV, som vedhæftede filer på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09.