Leon Capion Rasmussen

Pro-Automatic har den 7. juni 2021 ansat Leon Capion Rasmussen som projektleder i Holsted til projektering af styretavler

Han startede sin ansættelse hos Pro-Automatic med et praktisk træningsforløb på værkstedet, og er nu i oplæring i projektering af styretavler.

Leon afsluttede sin uddannelse som elektriker i 2014 hos D.E.S – Knudsen i Skive. Efter endt uddannelse arbejdede han som elektrikersvend, først hos Vedersø El og derefter hos Elvest i Holstebro. Leon planlagde at læse videre til maskinmester efter tre år som elektriker, og i januar 2021 bestod han bacheloruddannelsen som Maskinmester.

Leon er glad for at arbejde for Pro-Automatic, og siger:

”Jeg har valgt Pro-Automatic, fordi virksomheden er i udvikling – det giver tryghed. Og så har jeg fået mange gode kollegaer – det er en stor del af det. Hos Pro-Automatic får du alt det ansvar du kan tage på dig - fx blev jeg hurtigt kastet ud i et stort projekt til Færøerne – det kan jeg godt lide.”

Vi har valgt Leon fordi han er imødekommende, kvalitetsbevidst og serviceorienteret, og fordi han forstår at vejlede og hjælpe kunder til de rigtige løsninger med udgangspunkt i deres problemstillinger og behov. Leon har en systematisk tilgang til arbejdet, han kan håndtere pressede situationer og er hurtig tilegne sig nye IT-kompetencer.

Om Leon siger salgschef Peder Pedersen:
”Leon er ikke bange for tekniske udfordringer, og han springer ud i opgaverne med masser af gåpåmod. Han er allerede i gang med efteruddannelse, og har lige gennemført sit første kursus i udarbejdelse af dokumentation med CAD-diagrammer”.

Leon er 28 år og bosat i Holsted med sin kæreste. Han er særdeles aktiv i sin fritid, og er bl.a. passioneret udøver af slædehundesport og amerikansk fodbold.

Vi ser et stort potentiale i Leon som vores nye projektleder, og glæder os over at byde ham velkommen i Pro-Automatic.