DSC 2667

I Pro-Automatic har vi fået en ny flot ny kantine i forbindelse med vores nye domicil i Holsted.

Tidligere stod frokosten på madpakker, men nu kan kollegaer spise sammen i vores nye hyggelige kantine og vende dagens begivenheder med hinanden til både morgenmad og middagsmad.

Til at varetage den daglige drift af kantinen, har vi ansat Lisbeth Blaabjerg som kantineansvarlig. Lisbeth er uddannet slagter, hvor hun startede sin karriere, for senere at få ansvaret for delikatessen.

Lisbeth er glad for at være kantineansvarlig i Pro-Automatics nye kantine, og siger:

”Tiden var inde til nye udfordringer. Kantinearbejdet er et godt område for mig. Det er vigtigt for mig, at maden jeg serverer, ser indbydende ud - så man får lyst til spise med. Jeg varierer på menuen ved at servere en ny ting hver dag til morgenmad i løbet af ugen, fx scrambled eggs, varm leverpostej og ægge muffins. Jeg gør mit bedste for at leve op til medarbejdernes ønsker. Pro er et godt sted at arbejde, folk er søde og flinke, og har taget rigtig godt imod mig.”

I Pro-Automatic sætter vi stor pris på Lisbeths arbejde, og glæder os over kantines bidrag til det sociale fælleskab.