Aktuelt
Tillykke til 25-års jubilar Jesper Hansen
Den 1. august 2026 kan projektingeniør Jesper Hansen fejre 25-års jubilæum hos Pro-Automatic.
Jesper er uddannet elektriker og el-installatør og blev udlært i 1997 hos Sønder Hygum El. Efterfølgende arbejdede han hos AG Electric, men interessen for eltavler og styringer voksede, og i 2001 blev han en del af Pro-Automatic – som medarbejder nr. 22.
I dag er virksomheden af en helt anden størrelse, projekterne er blevet større og mere komplekse og Jesper har været med på en stor del af den rejse.
Gennem årene har Jesper opbygget en stærk faglighed og har blandt andet lært meget af tidligere værkførere som HC Juulsen og Jørn Gram.
Allerede tidligt i sin karriere blev han kastet ud i krævende opgaver, blandt andet projektering af større effekttavler og komplekse styretavler.

Tætte kunderelationer gennem mange år
Jesper har haft langvarige kunderelationer og har gennem næsten hele sin tid i virksomheden samarbejdet tæt med en kunde inden for el-, energi- og varmeanlæg.
”Det skaber tryghed begge veje - vi kender hinanden indgående, og jeg kan derfor efterkomme deres behov på en effektiv og hurtig måde,” fortæller Jesper.
En værdsat mentor for de yngre medarbejdere
I dag er Jesper kendt som en vigtig faglig sparringspartner på tværs af organisationen. Med sin brede viden om eltavler og specialløsninger bliver han ofte inddraget, når der er behov for rådgivning - både på egen lokation og på tværs af Pro-Automatic.
Han sætter samtidig stor pris på samarbejdet på tværs af alder:
”Vi har en god dynamik med både unge og meget erfarne medarbejdere. Der er masser af viden in-house, og vi lærer af hinanden.”
Den rolle mærker de yngre kolleger tydeligt. Lau Sørensen, maskinmester og projektleder, der startede i 2024, fortæller:
”Vi unge går tit til Jesper med faglige spørgsmål. Man kan spørge ham om alt. Han er altid hjælpsom og faglig stærk, når det handler om store og komplekse eltavler og specialløsninger. Han er en kæmpe værdi i firmaet.”

Også projektchef Dennis Greve fremhæver Jespers betydning:
”Jesper tager en naturlig mentorrolle i forhold til de unge medarbejdere. Det er helt fantastisk at opleve og er med til at styrke både trivsel og faglig udvikling i vores projektafdeling. Han er også altid hjælpsom og træder tit til med gode løsninger i vores projekter.”
Tæt samarbejde med produktionen
En vigtig del af Jespers hverdag er det tætte samarbejde med produktionen.
”Jeg kommer dagligt i produktionen, og det giver gode drøftelser med tavlemontørerne - især når vi arbejder med komplekse løsninger. Det gør kommunikationen nemmere og hverdagen mere spændende,” siger han.
Og fremtiden fortæller Jesper at han nok fortsat er hos Pro-Automatic, fordi gejsten er der stadig.
Stort tillykke med jubilæet, Jesper – og tak for 25 års dedikation og engagement.




