Solcelleanlæg med skræddersyede hovedfordelingstavler
Mejrup Skave El
I foråret 2025 etablerede en af de førende foderstofproducenter i Danmark solcelleanlæg på flere af deres foderanlæg for at producere grøn strøm lokalt og reducere klimaaftrykket.
På et af anlæggene stod Mejrup Skave El for at lave el-arbejdet, og indledte et samarbejde med Pro-Automatic om leverance af to hovedfordelingstavler på henh. 300 kW og 500 kW samt etablering af et forsyningspunkt i eksisterende eltavle.
Et samarbejde bygget på erfaring
Mejrup Skave El har samarbejdet med Pro-Automatic i over 20 år, især med serviceafdelingen, når projekterne bliver komplekse, og der er brug for tilpasning af fx. ældre eksisterende tavleanlæg.
”Jeg ringer ofte til Pro-Automatic Service for at få teknisk rådgivning, når vi taler om eksisterende tavleanlæg, der fx skal ombygges eller udvides. Vi måler op, tager billeder, og sender dem videre – og oftest vender jeg projekterne med Ejvind Hoff, som er specialist i service. Vi finder altid frem til en god løsning, og jeg mærker tydeligt der ligger mange års erfaring bag,” fortæller el-installatør Jan Kirkeby, ejer af Mejrup Skave El.
Serviceafdelingen - fra rådgivning til færdig løsning
Pro-Automatics serviceafdeling består af mere end 20 specialister, som varetager alt fra eftersyn og udvidelser til ombygning, udskiftning af komponenter, eftersyn/udskiftning af maksimalafbrydere, måling af spændingskvalitet og teknisk rådgivning.
”I dette projekt etablerede vi et forsyningspunkt i et eksisterende eltavle af ældre dato til solcelleanlægget. Vores kunder bruger os ofte som sparringspartner, hvor vi har en god kommunikation. Vi kan hurtigt levere fx kobberskinner, reservedele fra vores lager eller lave en 1:1 mockup på vores værksted. Det sikrer at løsningen passer første gang i en eksisterende eltavle, og nedetiden hos kunden bliver kort,” fortæller Ejvind Hoff fra Pro-Automatic.
Høj kvalitet i løsningen betyder nem montering af kabler
Ordren med de to hovedfordelingstavler blev lagt tæt på ønsket levering. Alligevel lykkedes det at få tavlerne i produktion, og overholde tidsfristen. Tavlerne blev monteret af elektrikere fra Mejrup Skave El.
”Vi har et meget løsningsorienteret samarbejde. Aftaler blev holdt, og en mindre forsinkelse blev kommunikeret i tide, så vi fandt en acceptabel løsning. Designet og opbygningen i eltavlerne er gennemført - der er god plads til kablerne og kvaliteten er høj. Det gør det nemt for vores team at levere montagearbejdet i samme høj standard, så slutkunden er rigtig godt tilfreds,” siger Jan Kirkeby.
Fakta om projektet
-
Løsningwen omhandler: 2 hovedfordelingstavler på 300 kW og 500 kW til solcelleanlægget. Etablering af forsyningspunkt i eksisterende eltavle. Den eksisterende eltavle er af ældre dato og bygget i et udgået tavlesystem.
Profil Mejrup Skave El:
Mejrup Skave El er en ejerledet el-installatørvirksomhed med 10 medarbejdere, central placeret i Vestjylland.
Virksomheden har eksisteret siden 1950 og leveret simple og komplekse el-opgaver ved nybyggeri, renoveringer, industri og landbrug i lokalområdet.
I 2002 opkøbte el-installatør Jan Kirkeby firmaet, hvor han havde stået i lære, og har ledet det siden.
For at etablere et forsyningspunkt i den eksisterende eltavle – opbygget i et udgået tavlesystem - blev der forberedt en 1:1 mockup i værkstedet i Holsted.
Mockuppen sikrede, at løsningen kunne tilpasses korrekt efter gældende norm og monteres uden problemer.
Læs mere om vores produktion af eltavler
Kontakt os for rådgivning
Du kan også sende en forespørgsel eller bede om at blive ringet op
Læs om vores databeskyttelser og persondatapolitik lige her.