Pro-Automatic samarbejder med Aabenraa Sygehus

 

Sygehus Sønderjylland Aabenraa stod overfor en omfattende installation af ny generatorstyring samt udskiftning af kredsbrydere (maksimalafbrydere) i tre ældre hovedfordelingstavler,da de eksisterende brydere havde nået end-of-life.

For at kunne gennemføre installationen, var et tænkt scenarie at lukke akutafdelingen i Aabenraa og flytte den til Kolding, mens arbejdet blev udført.

Det var bestemt ikke et drømmescenarie både i forhold til omkostninger, omdømme, patientsikkerhed og potentiel aflysning af operationer. Derfor blev Pro-Automatic Service kontaktet for et samarbejde.

 

Effektiv udførelse i tæt samarbejde

Pro-Automatic blev tidligt involveret for sparring og idegenerering med Teknisk Afdeling.

Formålet var at kombinere Teknisk Afdelings viden om drift på et sygehus med den tekniske viden og erfaring fra Pro-Automatic Service.

”Vi kan ikke udføre sådan en omfattede installation alene, men sammen er vi stærke. Vi kommer frem til en løsning med en specialbygget byggestrømstavle, så arbejdet kunne udføres uden at lukke akutafdelingen ned.

Det var en kæmpe gevinst i projektet, fordi vi kunne opretholde normal drift og høj forsyningssikkerhed på sygehuset,” fortæller Benjamin Schmidt Christensen, Souschef i Teknisk Afdeling.  

 

Effektivt arbejde på eltavlerne i definerede tidsintervaller

Projekter i sundhedssektoren kræver præcisionog tæt samarbejde.

For at sikre stabil drift under arbejdet koordinerede Teknisk Afdeling frakoblingen af de relevante anlæg, og omfordeling af strøm, så sygehusets drift ikke blev påvirket af serviceopgaven.

”Projektet blev løst af et hold serviceteknikere i to intervaller på cirka en uge. Op til fem mand arbejdede intensivt døgnet rundt for at holde tidsplanen. Selvom det var et stort projekt, så bevarede de fuldstændig roen undervejs, og det gav en stor tryghed,” siger Benjamin.

Efter projektet var gennemført fik Benjamin tilbagemelding fra sygehusets ledelse om, at de ikke havde mærket nogle konsekvenser af den omfattende installation.

”Jeg kan konkludere, at vi med et rigtig godt samarbejde fik projektet planlagt ordentligt og arbejdet udført på en god og tilfredsstillende måde,” fortæller Benjamin.

 

 Pro Automatic Udskiftning af kredsbrydere i eltavler på Aabenraa Sygehus 1 692 x461

 

Højere forsyningssikkerhed og bedre overvågning på sygehusets anlæg

Projektet blev igangsat med et klart mål: at øge forsyningssikkerheden og reducere risikoen for utilsigtede hændelser (UTH), der kan have alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden.

Projektet giver sygehuset en række fordele:

  • Den nye generatorstyring (leveret af PM Energi) giver bedre adgang til driftsdata og øger driftssikkerheden, så nødstrømsgeneratoren altid er klar ved strømsvigt.
  • Nye kredsbrydere muliggør intelligentstyring, overvågning og notifikationer.
  • Kredsbryderne kan nemmere serviceres.
  • Overvågning af belastningsfordelingen på faserne og dermed undgå ubalancer.
  • PME dashboard kan opsættes, så spændingskvalitet og energidata dokumenteres og synliggøres.

 

Fakta om projektet 

  • Kunde: Sygehus Sønderjylland Aabenraa 

  • Leverancen fra Pro-Automatic: Ny eltavle til generator, specialudviklet byggestrømstavle under ombygningen samt udskiftning af kredsbrydere (maksimalafbrydere) i tre fordelingstavler fra 2012

 

Profil Sygehus Sønderjylland Aabenraa:

På sygehuset i Aabenraa modtages akut syge eller tilskadekomne patienter samt børn, unge, gravide og fødende.

Derudover findes ambulantebehandlings- og undersøgelsestilbud.

Teknisk Afdeling på sygehuset varetager den daglige drift af bygninger, tekniske anlæg og installationer samt udstyr.

Der er 23 ansatte i Teknisk afdeling i Aabenraa.

 

  

Pro Automatic Udskiftning af kredsbrydere i eltavler på Aabenraa Sygehus 2 692 x461

 

 


Kontakt os for rådgivning