Maskinmester og projektingeniør Mathias Viuf Pro-Automatic

 

Mathias starter sin læretid som elektriker hos Polytech i 2018. I 2022 valgte han at videreuddanne sig til maskinmester.

Tre år senere, i 2025, blev han en del af Pro-Automatic – først som praktikant og derefter fastansat projektingeniør.    

 

 August - Oktober 2025  Praktikophold (10 uger)  
 Oktober - December 2025      Bachelorprojekt "Generatordrift på et sygehus"  
 Januar 2026    Maskinmester/Projektingeniør 

 

Hvordan fik du øje på Pro-Automatic? 

"Jeg var i lære som elektriker hos Polytech, hvor arbejdet primært var helt almindelige elektrikeropgaver og montering af styretavler. Senere kom jeg til IT Elteknik i Vejen og her besøgte vi Pro-Automatic. Mit første indtryk var, at produktionen var stor og at tavleproduktion er langt mere kompleks, end jeg havde forstillet mig.

I 2025 mødte jeg Pro-Automatic igen på en karrieremesse på Fredericia Maskinmesterskole. Her talte jeg med Christoffer Iversen om projektering af eltavler – og samtalen gav mig virkelig blod på tanden, fordi projekterne er fagligt udfordrende. Kort efter søgte jeg en praktikplads hos Pro-Automatic."      

 

Hvordan startede din praktik hos Pro-Automatic?

"De første to uger var jeg i produktionen - først Samleværkstedet og senere i Fordeling. Her gav erfarne tavlemontører gav mig en grundig introduktion til produktion og opbygning af eltavler.

Derefter fortsatte jeg i projektafdelingen, hvor jeg fik Lau L. Sørensen som mentor. Jeg arbejdede med fordelingstavler, som gruppetavler og pladekapslede tavler, hvor opgavernes sværhedsgraden blev øget løbende. Lau var også god til lige at hive mig hen til skrivebordet og vise mig de projekter, han arbejdede med.

Jeg lærte PC Schematic at kende gennem learning by doing, og oplevede hurtigt, at mine kollegaer var hjælpsomme for at dele viden. Håndværker-humoren lever også i bedste velgående på kontoret - og den skaber en god kultur. Jeg har været glad for at møde ind hver dag."  

 

Hvordan opstod ideen til dit bachelor-projekt?

"Allerede tidligt i praktikken begyndte vi at tale om mulige bachelorprojekter. Christoffer og Lau, som begge er maskinmestre, fortalte om deres bachelorprojekter og gav mig inspiration.

Sammen med Ejvind Hoff fra Service valgte jeg at arbejde med forsyningssikkerheden på et sygehus. Her anvendes både nødgeneratorer og UPS-anlæg til at sikre strøm til de medicinske IT-systemer og de kritiske behandlingsområder som operationsstuer.

Vi valgte et konkret sygehus, hvor der var adgang til tegninger, data og dokumentation. Jeg deltog i rundvisning og fik en grundig gennemgang af deres tavleanlæg. Under hele forløbet fik jeg værdifuld sparring både fra Ejvind og Lau."

 

Kan du beskrive din nuvørende rolle?

"Efter mit bachelorprojekt fik jeg tilbudt en fast stilling som projektingeniør. I dag arbejder jeg med projektering af eltavler, og har en hverdag med varierende og faglige udfordringer på tværs af forskellige projekter."

 

Overvejer du en praktikplads i Pro-Automatic? 

Hos Pro-Automatic får du mulighed for at blive fagligt udfordret, lære nyt og få et solidt afsæt for din karriere – ligesom Mathias.

Er du vores næste praktikant? 

 

034 Imagebilleder Pro Automatic Holsted mar24 CHO w1200 x800

3166 Image Pro Automatic Holsted nov25 007 kopier 1200 x800